
Sandberg USB-C 13-i-1 DockingStation Pro
En solid dockingstation med mange tilslutninger. Vi savner kun en strømforsyning.
Du behøver ikke indstille noget for at bruge Sandbergs nye 13-i-1 DockingStation Pro. Den skal blot kobles til din pc med et USB-kabel, og så har du med det samme adgang til dens mange tilslutninger.
Dockingstationen har udover rigeligt med USB-porte også hovedtelefonstik, kortlæsere, netværksstik og tre skærmudgange. Slanke bærbare pc’er med ganske få tilslutningsmuligheder er moderne, og dockingstationen giver dig alt det, du mangler, hvis du vil bruge din computer med mange eksterne ting tilsluttet.
Vi afprøvede hastigheden på dockingstationens USB-porte med en ekstern harddisk, og der var kun en forholdsvis lille reduktion af hastigheden fra 810 megabytes per sekund til cirka 735 megabytes per sekund, når de overførte data skulle en tur gennem dockingstationen.
Sandberg reklamerer ikke med muligheden, men vi koblede dockingstationen til en Android-telefon og fik på den måde adgang til mus og tastatur, så telefonen blev forvandlet til en lille, improviseret computer.
Det virkede dog først, da vi også koblede en powerbank til dockingstationen, og det afslører den eneste reelle mangel ved den lille, stærke aluminiumskasse: Mange ting virker først, når der bliver tilsluttet ekstern strøm på op til 100 watt, og der følger ikke en strømforsyning med. Hvis du bruger dockingstationen med din bærbare, kan du dog tilkoble computerens strømforsyning, hvis den har USB-C-tilslutning.
+ Mange tilslutninger
+ Fin overførselshastighed via USB
– Ingen strømforsyning
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
En solid dockingstation med mange tilslutninger. Vi savner kun en strømforsyning.
Specifikationer
- Mærke
- Sandberg
- Produkttype
- Dockingstation
- Mål
- 15 x 6,1 x 1,6 cm
- Vægt
- 217 g
- Tilslutning
- 3 x USB-A, 1 x USB-C, 1 x USB-C PD, microSD, SD, kabelnetværk, hovedtelefon, 2 x HDMI, 1 x DisplayPort, Kensington-port
- Andet
- Tænd-/sluk-knap