
Motorola Moto Tag
Moto Tag gør det nemt at spore dine ejendele, hvis du har en Android-telefon.
Den lille, runde sporingsbrik Moto Tag kan sættes på alt lige fra nøgler til tasker, så du altid kan se, hvor dine ting befinder sig.
Moto Tag bruger Android-funktionen Find min enhed. For at parre Moto Tag med din telefon skal du trække en lille plastikstrimmel ud, så batteriet sluttes til. Telefonen opdager automatisk, at Moto Tag er aktiveret.
Nu kan du følge Moto Tags placering på et kort i Find min enhed-app’en. Vi sendte Moto Tag en tur ud i verden med en frivillig forsøgsperson, og der var kun få minutter mellem opdateringerne af placeringen, så vi kunne følge sporingsbrikken meget præcist.
Når Moto Tag er inden for få meters rækkevidde, kan du bruge styrken fra dens Bluetooth-signal til at pejle dig frem til den, hvis den fx har gemt sig mellem sofahynderne, og med et tryk i app’en kan du også få Moto Tag til at give lyd fra sig.
Det eneste, vi savner ved den lille runde brik, er en måde at sætte den fast på ting, vi vil spore. Den kan ikke klistre, og der er ingen huller til en nøglering, så du må købe ekstraudstyr eller selv finde på en løsning, hvis du vil fastgøre den til noget.
+ Velfungerende sporing
+ Nem opsætning
– Svær at sætte fast
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Moto Tag gør det nemt at spore dine ejendele, hvis du har en Android-telefon.
Specifikationer
- Mærke
- Motorola
- Produkttype
- Sporingsbrik
- Mål
- 3,2 x 3,2 x 0,8 cm
- Vægt
- 7,5 g
- Tilslutning
- Bluetooth
- Andet
- Virker med Android 9 og frem.